Søndag den 19. februar 2012, kl. 15.00 i Musikteatret

Danske filmperler præsenterer:

”Den allersidste dans”

-        Teaterkoncert

 

Her kommer efterfølgeren på succes forestillingen ”Der var engang”

Vi er glade for at kunne præsentere, endnu en forestilling bygget over de danske film sange.

-          Kom og bliv nostalgisk, få et smil på læben, en tåre i øjet og syng med på alle de skønne sange som ”er du dus med himlens fugle, først et lille blink, alle går rundt og forelsker sig , glemmer du så husker jeg og mange flere…..”

 

Medvirkende er:

Bettie Uldal, Søren Beck, Line Østergaard, Peter Borg        

Pianist:

Mads Strandgaard                                   

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Formandens beretning 2010 - 2011 den 11. oktober

 

Sæson 10-11 har været en sæson fyldt med nøgenhed og masser af erotik.

Laser og pjalter var en stærk erotisk forestilling af Brecht. I Thy Teaters Hjardemål, var både hingsten og hoppen nøgen, og i Calendar Girls var der også bar hud, i Breaking the waves var selv mændene nøgen, Vi sluttede sæsonen af med Byens bredeste baller, men, de var ikke nøgen.

10-11 har ikke været den mest besøgte sæson, Vi solgte 1820 billetter, og det er en del under vores normale salg. Om det skyldes nøgenheden, eller forestillingerne har været for dårlige, eller det skyldes den turbulens der har været med en ny lejer i huset, - vi har haft nogle store huller i vores spilleperioder,- jeg ved det ikke? Det kan jo også være at finanskrisen har kradset, hvad jeg hælder mig mest til.

Jeg har været forberedt på et mindre underskud i år, men så galt gik det ikke.

Det vil kassereren berette om senere.     

 

Teaterseminaret blev i år afholdt i Herning Kongrescenter. Temaet var Teaterlivet og Kommunerne. Lektor ved Odense Universitet, Johannes Nørregaard Fransen talte over seminariets hovedtema, og berørte blandt andet spørgsmålet om, at det i en tid, hvor globaliseringen burde være det helt store, nu viser sig at være kampen mellem by og land – udkants-Danmark – der står til at blive det store tema til næste folketingsvalg. Vi får opridset hvor fronterne står politisk, i spændingsfeltet mellem udkants-Danmark og kulturlivet.

Hvad er der galt siden at storbyeliten betragter landet udenfor hovedstaden på den måde, som de aktuelt gør?

Hvad blev der egentlig af den gamle ”bonde-venstre,” og af de Radikales traditionelle stærke forbindelse til højskolerne ude i landområderne.?

 

(Nå men, siden dette har vi jo haft et valg? og hvordan gik det så)

Udkantsområder og kultur har været så godt som usynlig?

Et mærkeligt valg, hvor taberen vinder, vinderen taber, og de radikale bestemmer?  

      

Seminaret var igen i år et stort tilløbsstykke. Der var tilmeldt over 450 personer

Det viste sig hurtigt at Herning var det perfekte sted til afholdelse af seminaret.

Der var i den grad styr på tingene. En sådan seminar handler nemlig også om hårdt arbejde, da det er her vi stort set skal planlægge næste sæson. Efter velkomsten fra Hernings borgmester var vi spændt på at høre hvad producenterne har tænkt sig at sende ud i landet i næste sæson. En sådan høring kan vare op til otte timer,

så det er med at være lysvågen, men det var vi nu også. Det kan vi allerede nu se på billetsalget som er stigende i forhold til sidste sæson.

Inger og Knud – Anette – Nora – Thomas deltog

 

 

Søren og Thomas har deltaget i D/Ts generalforsamling som i år foregik på Mungo Park i Allerød. Der var genvalg til bestyrelsen. Der blev talt om garantiordningen med repræsentanter fra scenekunstudvalget og repræsentanter fra tuneteatre der henholdsvis får og ikke får garantistøtte.

Derudover blev der orienteret om DTs. aktiviteter i anledning af EU's. frivillighedsår 2011 (som vi nu ved, nød Thisted godt af dette)

Fredag aften så vi Mungo Parks nyeste stykke, Forførerens Dagbog, af Søren Kirkegaard

Efterfølgende var der mulighed for at drøfte stykket med skuespillerne og instruktøren.

Samværet med ligesindede fra hele landet er af stor betydning i det daglige arbejde med kultur.      

  

Vi har deltaget i de møder der har været indkaldt til med D/T og producenterne. Inger og Thomas er i gang med et længere kursusforløb som forgå på Severin kursuscenter i Middelfart. Emnet var og er ”Hjælp! vi kan ikke sælge forestillingen! – De nye teaterformer – Lær at tale med din producent”

 

Og som vi plejer, har vi deltaget i Børnekulturnatten, som i år havde titlen Lyde i Natten, og det tog vi meget bogstavelig. Gert havde fyldt skoven med lydeffekter og sammen med Morskabsteatret blev det en festaften i skoven med gratis is til børnene, og kaffe til de voksne. Aftenen sluttede med fakkeltog og Snedsted garden. Vi har også deltaget i kulturelsamråds kulturmesse i Musikteatret. Det var sammen med Morskabsteatret og Kulturforeningen Rosvang

Vi har som vi plejer været på teatertur til København, hvor temaet var juleudstilling i Tivoli. Vi drog af sted i snestorm. At opleve juleudstillingen i Tivoli med nyfalden sne kan ikke beskrives (det var stort) ,men det handlede også om Mama Mia som vi oplevede i Tivolis Koncertsal. Søndagen tilbragte vi på Frederiksberg på revymuseet i selskab med Jesper Klejn og Tom Makqen

Der var 28 deltagere. 

Vi havde igen i år vores egne hel private rundvisere i København nemlig

Jane og Niels Thomsen

 

 

Forestillinger: Første forestilling var

 

Vi elsker at hade Svenskerne

 

Som vi spillede på Kirsten Kjærs Museum

og i parken på Rosvang

 

82 solgte billetter

 

Alder ingen hindring.

 

På Vibedal og Klitrosen

 

54 solgte billetter

 

Laser og Pjalter

 

En erotisk forestilling af Bertolt Brecht

222 solgte billetter.

 

Lille Klaus og store Klaus

 

I Hurup og Hanstholm

75 solgte billetter

 

Hjardemål

 

Om besættelsen af Hjardemål Kirke

146 solgte billetter

 

Calendar Girls

Husmoder strip

 

236 solgte billetter

 

Breaking the Waves

Det bedste teater jeg har set længe

 

216 solgte billetter

 

End of the Rainbow

En pragt præstation af Jette Torp

om Judy Garland

 

254 solgte billetter

 

Hunde Svømning

Det værste vi har haft I mands minde

 

193 solgte billetter

 

Gummi T.

Ole Lund Kirkegaard

Sjov for de små og sej for de store.

 

203 solgte billetter

 

Byens Bredeste Baller

Serveringsteater med fuld knald

på mormor arme og deller her og der

166 solgte billetter 

 

I alt solgte vi 1820 billetter i sæson 2010 – 2011

 

Til sidst en stor tak til vore sponsorer, for uden dem vil det ikke være muligt at udsende vores sæsonprogram.

 

Pressen for omtale i dagspressen.

 

Og for opbakning fra vore politikere Det er en opbakning som er nødvendig for at kunne spille professionelt teater i Thy

 

Tak til alle dem som i årets løb har givet en hånd med i baren og ved festlige lejligheder.

 

En særlig tak til Gert Ravn for den hjælp jeg har fået af ham i dagtimerne i den foregående sæson for uden den ville vi være skidt stillet

 

Tak til bestyrelsen og deres ægtefæller for godt samarbejde i den forgangne sæson